/øsløs
Øsløs er en landsby og et sogn, som mod øst og syd er afgrænset af en del af Vejlerne og Limfjorden.
Historisk er der spor af menneskeliv siden stenalderen.
Øsløs har tiltrukket kunstnere, og har i dag et museum i digteren Johan Skjoldborgs fødehjem.
Øsløs Sogne- og Kulturforening varetager beboernes almene interesser og driver Øsløs Forsamlingshus og parken ”Præstens Have”, hvor der bl.a. er 3 shelters, bål- og legeplads og her kan man mødes og hygge sig.
Foreningen sørger for badebro ved Søndergaard Strand og arbejder blandt meget andet for at skabe ekstra gode faciliteter til de mange, som kitesurfer på fjorden øst for Kaag Landing.
Her er campingplads, ferielejligheder og servicestation med butik og cafeteria. X-bussen mellem Aalborg, Fjerritslev og Thisted har holdeplads overfor forsamlingshuset.
![]() | ![]() |
---|---|
![]() | ![]() |
![]() | ![]() |
![]() | ![]() |
![]() |