/overnatning og mad

På Hannæs er er flg. muligheder for overnatning

Bakkegården

I den smukke nordjyske natur mellem Vesterhavet og Limfjorden ligger kursus- og feriecenter "Bakkegaarden"

Den 2.000 m2 store ejendom i klosterstil med kamtakkede gavle og stateligt spir har en historie der går helt tilbage til 1604.

Her kan store og små grupper indkvartere sig og nyde feriestedets mange faciliteter og det klassisk smukke og samtidig helt moderne miljø.

Hvad enten det drejer sig om en uges ferieophold for familie og venner med fælles interesser

- eller måske den store familiefest i weekenden - eller en konference, så vil den eksklusive atmosfære og de mange oplevelsestilbud gøre arrangementet til noget helt særligt.

Hannæs Mobilkøkken

Hannæs mobilkøkken leverer mad direkte fra vores mobile køkken til fødselsdage, bryllupsfester, firmaarrangementer og andre begivenheder, hvor maden skal være med til at gøre dagen til noget særligt.

Vi tilbyder menuer og buffeter til både private og virksomheder, der ønsker en anretning med kvalitet i alle detaljer. Har I brug for servering og service, er vi også behjælpelig med det.

Vesløs Kro

esløs Kro byder på alt fra højtbelagt smørrebrød til klassiske middagsretter til skønne hjemmelavede desserter.
Her er højt til himlen og man er tæt på Nationalpark Thy og de skønne Vejler.
Kroen fungerer både som spisested for rejsende og som samlingssted for byens borgere. Det gode gamle traditionelle danske køkken er sat i fokus. Her sætter man pris på god mad.
Folk kommer til fra hele området i og omkring Thy.

Øsløs Bondegårdsferie

Kommer man kørende på Amtoftvej imod Øsløs på Sydhannæs, vil man på venstre hånd få øje på en firlænget gård af betydelig størrelse. Det er ”Søndergård”, der i  mange år var den største gård i Øsløs sogn. Søndergaard” i Øsløs nævnes første gang i 1568.

 


Søndergaard grænser op til Limfjorden mellemØsløs og Amtoft - ca. 200 m fra offentlig badestrand med badebro og toiletfaciliteter - der er rige indkøbsmuligheder enten i Fjerritslev (ca 25km)eller i Thisted(20km) / Hanstholm, (28km)Alle 3 byer har desuden museer samt spændende natur.

Vores gård har et mindre dyrehold - Heste samt ungkreaturer-
Ligger tæt ved det store fuglereservat Vejlerne - der er mange spændende gravhøje og fortidsminder i nærheden

Frøstrup kro

Frøstrup Gamle Kro er byens forsamlingshus.

Ikke bare en kro, ikke bare et hus. Men din og min kro, dit og mit hus

Restaureret og istandsat i 2012 – 2014

I stueetagen ligger den store smukke sal med et tilhørende mindre lokale og et godkendt køkken. 

Borgerkroen ligger også i stueetagen.

På første sal findes tre mindre lokaler, der kan bruges frit af byens borgere.

Spisehuset Thy

I udkanten af Thisted ligger restaurant Spisehuset Thy. I restaurant Allemands-gourmeten er der plads til alle – og når du besøger os, er det spiseoplevelsen, der er i fokus. Maden er nutidig, og den afspejler sig typisk i sæson og udbud af råvarer. Vi tager gerne udgangspunkt i lokale råvarer, men vi kigger også gerne ud over landes grænser for at finde de bedste produkter.
Spisehuset Thy har 10 dobbeltværelser og 2 enkeltværelser til overnatning. Alle værelser er lyse og klassiske i deres indretning. Med Hanstholm og Vestkysten mod vest, Thisted by mod syd og Aalborg og lufthavnen mod øst, finder man næppe nogen mere central overnatning i Thy.

Bulbjerghjemmet

Bulbjerghjemmet er indrettet i Kæret gammel skole og beliggende i det smalle landområde mellem Limfjorden og Vesterhavet - en ualmindelig, afvekslende og naturskøn egn. Velegnet til lejerskole for de, som vil studere natur, landbrug, fiskeri, o. lign. Der er store fredede naturområder, og fiskerlejet ved Lildstrand, er ikke overrendt af turister. Der er ca. 4 km. til havet og 1 km. til Lund Fjord, en lavvandet gren af Limfjorden.

Feggesund kro

Kroen ligger på Mors’ nordligste spids kun en halv snes skridt fra Limfjorden med udsigt til Thy. 
Kroen er ca. 400 år gammel og har været ejet af samme familie siden 1910. I dag er det Preben Pedersen, der ejer stedet og driver Feggesund Færgekro sammen med Mette. Kroens mange stuer, har hver sin charme, samt fjordudsigt.

Bulbjerg Camping

Velkommen til Bulbjerg Camping i/ved Frøstrup 
- een af de mange skønne campingpladser i Vestjylland

Bygholm Camping

Bygholm Camping er en hyggelig familie camping hvor både børn og voksne kan lægge den stressede hverdag bag sig, og bare slappe af og hygge sig.

Please reload

This site was designed with the
.com
website builder. Create your website today.
Start Now